Robbie Williams Jam og Mellem Blond

 lørdag den 9. september 2006 i Hvalsø kl. 20 – 23

060909rwj01

Den kæmpe popularitet Robbie Williams nyder i Danmark – et meget flot pladesalg en lang stribe af hits, og ”årets koncert” i Parken i juli 2003 – har gjort Robbie Williams Jam mere aktuelt og populært end nogensinde – vel nok det største jamband lige nu i Danmark !!

Men dette skyldes absolut ikke kun ovenstående fakta – det er så sandelig også bandets egen fortjeneste…

Robbie Williams Jam startede i foråret 2001, og efter 300 koncerter siden da med fulde huse hver gang! – må man sandelig sige, at bandet i dén grad har indfriet de store forventninger !!

Med en sanger som Ditlev, og med nedenstående musikere med på scenen, kan man næsten ikke få et bedre og mere rutineret band. Ikke alene synger Ditlev så der absolut ikke er noget at tage fejl af – fantastisk i denne sammenhæng er kun et fattigt ord -men derudover har Ditlev også denne hér drengede og forførende, charmerende og selvironiske udstråling, som jo netop er så kendetegnende for Robbie Williams.

Robbie Williams Jam består af virkelig rutinerede drenge, der har spillet overalt – lige fra de store festivaler til alle landets klubber og spillesteder med bands som Momb, Ivan Pedersen, Kid Kreole & The Coconuts, Soap, AnneLoise, Maria Montell, Innocent Blood, Sasha Dupont, Drori Hansen, Rollo & King, EyeQ samt med en del af de populæreste jambands gennem tiden.

Robbie Williams Jam spiller naturligvis alle de store hits fra de 4 Robbie Williams plader – fra Angels over Millinium og Rock DJ til Feel og Come Undone.Så er du til god iørefaldende pop/rock, og til et show, der i allerhøjeste grad hører til i toppen af danske jambands – så skal du bare opleve Robbie Williams Jam!!

 

Robbie Williams Jam er:

Ditlev Ulriksen : “Robbie Williams“

Thomas Andersson : Guitar & Vokal

Casper Poppe : Bas & Vokal

Kenni Jørgensen : Trommer & Vokal

Se mere på bandets hjemmeside: www.robbiewilliamsjam.dk

 

Opvarmningsband: Mellem Blond

060909mellemblond

Mellem Blond fandt sammen i slutningen af 2005, og har siden ladet det danske sprog blomstre over grove riffs og smadrede akkorder på københavnske spillesteder som Rust, Huset og Stengade 30.

Mellem Blond er blåt, men der er “a lot more to the blues than three chords played on an old beat-up guitar”. Der er trommeslagere som Silas Tinglef – bassister som Jens Hein og guitarister med sjælfulde stemmer som Kristoffer Munck Mortensen. Der er Mellem Blond, en klassisk rocktrio med nyklassiske rockdigte på tungen og sammenspilsramte sange i hjertet.

Skelet Metal, Ruin Rock, Carne Tremolo. Mellem Blonds musik er et kært og sært barn med mange navne. Et kærlighedsbarn mellem Inger Christensen og Jimi Hendrix bragt til verden af Wilhelm Hammershøi på en regnvåd søndag. Rock med tekster om knogler og kærlighed, identitet og drømme, søvn, biler – og fugle, der flyver ud af åbne kjoler.

“Der er noget hvidt der vil ud af min hud”.

 

 

Se mere på bandets hjemmeside på MyMusic: http://mellemblond.mymusic.dk.

Dato: Lørdag den 9. september 2006 kl. 20 – 23 . Dørene åbnes kl. 19.

Sted: Hvalsø Hallerne, Skolevej 5, Hvalsø.

Entre: Medlemmer kr. 100,- (max. 1 billet pr. medlem – Bliv medlem >>> her <<<) | IKKE-medlemmer kr. 135,-.

Skriv et svar