“Søs Fenger – akustisk live 2007”

 lørdag den 28. april 2007

070428fenger-11-image-small

Søs Fenger er kendt af de fleste danskere. Startede sin karriere som popidol i News og har siden som elsket solist bevæget sig rundt i mange genrer både på dansk, svensk og engelsk. På én gang har hun forvaltet sine musikalske interesser og sit store talent og holdt fast i den svære kunst, at have sig selv med hele vejen.

Derfor har vi i dag så forskellige – men alle blivende sange som: “Du Er” – “Elsker Dig” – “Holder Øje Med Dig” – “Vinterdage” – “Crying In The Rain” – “Kun Et Kys Herfra” – “Tivoli i Regnvejr” – “Her Står Jeg Igen” – “Koldt Udenfor” – “Sæsonen Er Slut” – “En Gammel Flamme” – “Inderst Inde” – “Beverly Way”, sange, som forener sødme og styrke og forklarer, hvorfor Søs er blevet rollemodel for mange kvinder, tillige i flere generationer.

Gennem årene er der også blevet plads til konceptprojekter: “On Holiday” (Søs synger Billie Holiday), “Nøglen Til Paradis” (Søs synger Bent Fabricius-Bjerre), “A Jazz Romance” (Søs synger Östen Warnebring), DR Bigband og underholdningsorkestret og P4-samarbejder, filmsange, cirkusoptræden, musicals, støtteprojekter. Med disse projekter har Søs Fenger cementeret en stærk og troværdig profil og hvad mere er, står vi tilbage, med en perlerække af klassikere som: “You Better Go Now” – “You Let Me Down” – “Sidste Time” – “Ticket To Peace” – “Forelsket i København” – “Stjernerne Små” – “Ovenpå” – “Lucas” og ikke mindst “Den Jeg Elsker, Elsker Jeg”, som Søs sang til en landeplage, til fordel for en Aids-kampagne.

I den spændende periode, som altid ligger forud for et nyt album – en uforudsigelig og lang proces på vej, hvad enten det er til noget nyt eller tilbage til noget velkendt – får publikum chancen for at møde Søs, i denne proces, på de små, fiffige steder i tæt kontakt, mellem sangerinden i front, en stjernebesætning af musikere og publikum.

“Søs Fenger på vej – Akustisk Live 2007” bliver en god lejlighed til at møde Søs, hvor hun gør status over, hvor hun står i dag og hvor hun er på vej hen musikalsk. Publikum får lejlighed til at genopleve nogle af alle de kendte sange og yndlingsnumre, som Søs Fenger og hendes fabelagtige trio glæder sig til at præsentere på en række udvalgte, fine klubscener og musikforeninger, i Danmark heriblandt Kulturkaravanen i Hvalsø.

 

Søs Fengers live-band består ud over Søs Fenger af:

Frederik Damsgaard – bas og kontrabas

Jonas Krag – guitar

Steen Rasmussen – tangenter

Se også www.sosfenger.dk.

 

Som optakt til koncerten vil Helene Skovsted (15 år) og hendes guitar varme publikum op med en række kendte sange fra sin egen favorit-sangbog.

 

Dato: Lørdag den 28. april 2007

Aftenens program:

kl. 1830: Dørene åbnes for spisende gæster

kl. ca. 1900 – 2030: Spisning (buffet)

 

Menuen er følgende:

FORRET: Kold kogt laks: Hvidvinsdampet laksefilet pyntet med sauce verte, rejer, asparges, æg & kaviar samt brød og smør.

HOVEDRET :

Kalkunsaltimbocca – kalkunbryst smurt med tapenade og rullet med soltørrede tomater & parmaskinke, små smørristede kartofler med groft salt & oregano og

Indbagt svinemørbrad med krydret fars og marineret pastasalat med grøntsager.

DESSERT: Kaffe m/lidt sødt.

kl. 2030: Dørene åbnes for koncert-gæster

kl. 2040: Opvarmning v/ lokal sangerinde/guitarist

kl. 2100: SØS FENGER og Band – Akustisk

Sted: Kantinen, Hvalsø Skole, Skolevej 5, 4330 Hvalsø

Billetpris koncert: Kr. 195,- | Medlemmer af Kulturkaravanen kr. 175,- (unummererede pladser)

Skriv et svar