The Sandmen

3. maj 2019. Hvalsø Kulturhus
Kr. 250,00

Sandmen kender alle. De spiller 4 koncerter i Danmarks 4 største byer, men også en femte i Hvalsø!

Store hits, tæt venskab og utallige veloverståede koncerter har formet et band, som elsker at spille live. Mere end 30 års op- og nedture er blevet spundet sammen til én lang, rød tråd, men selvom The Sandmen har en rig historie, kigger de altid fremad.

Siden bandets start har de været i konstant udvikling og bevæget sig fra at være et undergrundsorkester til at være indbegrebet af syre, garage og rock & roll. 

Det seneste album, Den Bedste Dag, udkom i 2014. Pladen var samtidig bandets første dansksprogede udgivelse, hvilket blev modtaget med stor ros fra anmelderne. Berlingske kvitterede med fem stjerner samt ordene ”The Sandmen har gennemgået et både lyrisk og musikalsk hamskifte med Den Bedste Dag, der bejler til titlen som årets bedste danske rockalbum”. 

Når The Sandmen træder op på scenen i Hvalsø Kulturhus til maj 2019, er der også gået fem år, siden de sidst gav besøg i den lille provinsby. Frontmand Allan Vegenfeldt forsikrer at de spiller både spritnyt materiale samt velkendte hits, og at det bliver ”højt og larmende, mørkt og mystisk.”